Lydmontage (Niels Damkjær)

LYD-BIOGRAFEN 

– lidt om at skabe billeder i for lytterens indre blik v/ sceneinstruktør Niels Damkjær

 

Jeg vil gerne fortælle noget om at arbejde med lyd-montage. I en årrække arbejdede jeg med at lave hørespil i Århus for P1 – spil som vi ikke syntes var radioteater – men som vi valgte at kaldte ”radiobiografen”. Det var produceren Stig Krabbe Barfoed som tog initiativet til det. Senere blev det til en række spil som drama-dok(umentar) også på P1 på stationen i Næstved - med den initiativrige programchef Grethe Kliving - hvor vi havde de bedste muligheder for at lave ”lydfilm” – med manuskriptarbejde af dramatikeren Leif Petersen. 

 

For mig blev det med tiden - mellem mange andre teateropgaver - i alt til ca. 80 lyd-produktioner af skiftende længde. Den første programtekniker som jeg arbejdede sammen med den ultra-kreative Clemens Johansen. Han kom fra den berømte ”Montageafdeling” og mestrede alle slags optageteknikker, klipninger og avancerede sammensyninger af bunker af spolebånd. Rigtig mange scener og næsten al cleansound blev ligesom dokumentarfilm lavet ”on location” med de ekstra-følsomme mobile NAGRA-optagere.

 

Jeg vil i kort for prøve at introducere jer til ”noget om kunsten at fortælle historier gennem en montage af lydbilleder. Heri indgår nogle ”tommefingerregler” og lydmontagens mest elementære ”grammatik”. I et par årtier prøvede jeg at lære folk at lave lydmontage med kassettebånd-teknikken, og nu er der flere generationer af digitalteknik som nok har givet lettere teknisk adgang – men til gengæld giver de i princippet uendelige muligheder for lyd-paradigmer ofte folk frustrationer – når manualerne til de mest elementære lydprogrammer fylder 300 til 400 sider.  

 

Den gamle montageafdelings hovedgenre Radio-feature og dens nutidige erstatning podcast bruger elementer fra virkeligheden, men er i måden at fortælle på inspireret af dramaturgien i det fiktive hørespil i radiobiografen. For at forstå genrens muligheder kan det være nyttigt at orientere sig i den bagvedliggende teater- og/ eller film- montage, hvor mestre som Chaplin, Mejerhold, Eisenstein, Piscator, Brecht, Peter Weiss, Peter Brook mmfl. udviklede genrene. (se litteraturlisten og de vedhæftede filer).

 

I 2007 blev den berømte montage-afdeling i Danmarks Radio offer for en hovedløs nedskæringsrunde – selv om netop denne genre i virkeligheden ikke havde store produktionsudgifter. Danske hørespil og montager havde i årtier haft mange lyttere og modtaget en række af de fornemste internationale priser for topkvalitet – lavet af genrens mestre som Viggo Clausen, Niels Peter Juel Larsen, Christian Stentoft, Mads Baastrup, Stephen Schwartz, Torben Paaske, Peter Kristiansen mfl. 

 

Tidligere rektor på RUC, Ib Poulsen blev i 2006 dr. phil med afhandlingen Radiomontagen og dens rødder, Et studie i den danske radiomontage med vægt på dens radiofoniske genreforudsætninger. Derfor kan det ikke undre nogen at han mildt sagt blev skuffet over den hovedløse nedlunkning og lignende lukninger af forsøg på at videreføre genren: ”Jeg synes, det er meget trist, at Third Ear bliver nødt til at lukke ned. De har netop som nærmest de eneste forsøgt at videreføre montageradioen,” siger han og frygter, at genren er ved at være død. Hvil i fred. Og genopstå snarest….igen”

Danmarks Radio har på P1 arbejdet videre med  noget der skal videreføre genren. Det er ikke alt der er blevet lige vellykket. I 2015 blev Rasmus Bjerre sat til at udvikle en ny genre som har haft international udbredelse: Podcast. 

Herom skrives der følgende:

”Skal appellere bredt

Rasmus Bjerre har arbejdet med fortællende radio i 15 år. I DR, Third Ear og som selvstændig radioproducer. Blandt andet har han lavet montager, dengang der var noget, der hed det i DR:

”Jeg kommer af den skole, men jeg vil ikke sige, at jeg kommer og vil genoprette montageafdelingen i DR. Det kunne være rart at revitalisere og genopdage nogle af deres fortællemetoder og noget af deres tæft, der måske er gået lidt tabt. Men genren har fornyet sig, så vi skal ikke gå tilbage, men tappe ind i der, hvor formen er nu,” siger han, der dog samtidig har ambitioner om at gøre podcasten mindre nichepræget end den opfattes i dag.”

 

”Det er spændende at kigge på, hvordan vi kan få mediet til at have appel til den bredere befolkning. Det er egentlig kun interessant for os, hvis vi kan få det længere ud end til Vester- og Nørrebro-segmenterne,” siger Rasmus Bjerre, der anerkender, at det kan være et svært marked at komme ind på:

”Hvis jeg skal være djævlens advokat overfor mig selv. Det er en genre vi skal give vores bud på, men det er også et segment, der dyrker genren og selv er i stand til at finde det,” siger han med henvisning til de passionerede brugere, der selv finder frem til og abonnerer hos podcast-udbyderne.”

 

Skal kunne bruges til noget

Rasmus  Bjerre mener, at podcasten kan være med til at udforske nye radiofoniske fortælleformer.

”Det er et særpræg, at podcasten har et element, der minder om fiktion. I og med, at det har en afrundet format, har det også gerne en afrundet dramatisk kurve i sig, så man føler, at man får en hel historie, som du kan tage med videre inden i dig,” siger Rasmus Bjerre, der samtidig lægger vægt på at historiefortællingen – story telling-begrebet – også skal være et redaktionelt værktøj.

Feature

Feature er gode historier fra virkeligheden, fortalt med fiktionens virkemidler. Det er historien om, hvad der sker når en gruppe syriske flygtninge flytter ind på en gammel indremissionsk skole i sønderjyske Sommersted. Eller om, hvordan det er at miste begge sine forældre til AIDS-døden og vide, at man nok selv skal samme vej - men så blive reddet af medicin, som Thomas Buttenschøn har oplevet det. dr.dk/p1/feature

Radiodrama

Programmerne ovenfor er alle sammen dokumentariske, og handler altså om virkeligheden. Men en god historie behøver jo ikke nødvendigvis at være fuldstændig sandfærdig, for at være god. Fiktive historier kan man få sit skud af med radiodrama. Seneste forestilling hedder ‘Sneblind’, og handler om en far, der efterlader sin søn i en snedrive i Norge og efterfølgende rodes ud i en lang og ubehagelig løgnehistorie. Radiodrama-forestillingerne kommer typisk i en tre-fire afsnit af en halv times varighed. Gå i teateret kun med ørerne på dr.dk/radiodrama  ”

(citat slut)

………………………………………………………………………………………..

Der er links til nogle artikler fra Tidsskriftet RAMPELYSET, Oktober 2005 særnummer om DRAMATURGI. Følgende bøger indeholder blandt meget andet også beskrivelser af begrebet montage:

 

Damkjær, Niels SKUEPLADSEN – om sceneinstruktørens arbejde med teatret, Forlaget DRAMA, 1994

Damkjær, Niels Teaterworkshoppen – Ideer og strukturer, Forlaget DRAMA 2004

Eisenstein, Sergej Udvalgte Skrifter, Odin Teatrets Forlag 1972

Pitches, Jonathan VSVELOD MEJERHOLD – LIV, TEORI & PRAKSIS, Forlaget DRAMA 2006

Poulsen, Ib RADIOMONTAGEN OG DEN RØDDER, Forlaget Samfundslitteratur 2006

Links:

1. Chaplin og Eisenstein

2. Montage - teorier om den skabende proces i teateret.

3. Montage, sammenhæng og perspektiv.

© BiDDET 2014-17